Årets bil

Udfordringen

I en stor særudstilling samles de 50 biler, der siden 1969 er blevet kåret som Årets Bil i Danmark. Der var behov for at højne oplevelsen af udstillingen og tilføre massiv "wauw-effekt" ved at supplere med video - og animationssekvenser, der kan understøtte oplevelsen af udstillingen. Dette skal bidrage til at skabe øget fokus på formidlingen af historien og centrale budskaber i udstillingen.

  

Løsningen

I udstillingen laves ca. 11 store projektioner i op til fem meters bredde. På disse vil der produceres video- og animationssekvenser med formidling af udvalgte fortællinger om bilerne og den Danmarkshistorie, de er en del af. Sekvenserne vil kombinere film og billeder med lækker og sjov animation og stop-motion.

 

Resultatet

Udstillingen blev et ambitiøst projekt, som blev præsenteret i efteråret 2018, og som Viborg Museum producerede i samarbejde med Forstadsmuseet i Hvidovre.

Sidst opdateret: 14.01.2019